Prøvehandlinger bliver til permanente fysiske løsninger


I efteråret 2024 har vi udført et projekt på Tommerup Skole i Assens Kommune, der indeholdt en række forskellige prøvehandlinger. Projektet er et meget tydeligt eksempel på, hvordan vi gerne ser vores projekter udvikle sig.

Projektet, der startede som prøvehandlinger, er i foråret 2025 endt med en permanent fysisk løsning. De løsninger som vi i samarbejde med elever, skole og Assens Kommune har afprøvet er blevet evalueret og har vist sig at fungere rigtig godt.

Afprøvning af bilfri zone
Den mest markante prøvehandling i projektet var at afprøve en bilfri zone foran skolen for at gøre det mere trygt for elever til fods og på cykel. Det var elevernes egen idé, at gøre vejene bilfrie.

Forsøget blev evalueret i efteråret 2024 med spørgeskemaer til forældre, videoanalyse af RAW Mobility og evalueringsworkshops med elever og skolebestyrelsen. Der har været stor opbakning fra forældre, ansatte og elever til at gøre tiltaget permanent. Assens Kommune har nu derfor udført en permanent udgave af de tiltag, der blev afprøvet.

Se foto herunder, der viser situationen i prøvehandlingen okt. 2024 - øverst. Nederste foto viser den permanente udgave af situationen marts 2025.

Vi har før skrevet om projektet på Tommerup Skole på bloggen. Der kan læses mere i indlægget: Elever fortæller forældre om trafiksikkerhed via video.


Hvad oplever vi af fordele ved prøvehandlinger?

Projektet på Tommerup Skole er en god lejlighed til en nærmere beskrivelse af, hvilke fordele vi ser ved prøvehandlinger.

De senere år er der kommet større fokus på brugen af det, der også kaldes midlertidige installationer, fysiske afprøvninger eller mock-ups i mobilitetsprojekter. Flere store metropoler har anvendt midlertidige cykelstier i udvikling af cykelinfrastruktur. Her er begrundelserne ofte, at det går hurtigere, og at det er muligt at blive klogere, inden det endelige fysiske tiltag.

Vi er helt enige i dette og har anvendt prøvehandlinger i vores projekter, siden vi startede Trafik i Børnehøjde i 2014 med disse begrundelser.

I forbindelse med projekter ved skoler ser vi følgende fire fordele ved prøvehandlinger:

  1. Hurtig igangsætning
    En af de vigtigste fordele, i forhold til at inddrage elever, er, at en prøvehandling kan igangsættes relativt hurtigt. En igangsætning  ½ år ude i fremtiden er lang tid for børn. Hvis vi skal skabe ejerskab til projektet hos eleverne, er det en fordel, at afprøvningen kommer ca. en måned efter sidste workshop – på den måde ser eleverne relativt hurtigt frugten af deres arbejde, hvilket giver dem en stor motivation. Denne del er ret vigtig for os, da vores resultater er drevet af det lokale ejerskab til løsningerne - ikke mindst hos eleverne.

  2. Hurtigere med tilladelser, når det er en prøveperiode
    Som i mange andre prøvehandlinger drager vi også nytte af, at en prøvehandling er lettere at sige ja til for myndigheder – ”vi annullerer jo bare forsøget, hvis det ikke virker”. Vi drager også nytte af, at det kan gå hurtigere med tilladelser. En skoleleder kan også være skeptisk over for tiltag, der begrænser forældres mulighed for at sætte af i bil. Frygten kan være at der kommer en storm af forældrehenvendelser, der kræver tid at håndtere. Prøvehandlingen er lettere at acceptere som leder, da det jo bare er et forsøg.

  3. Fokus på adfærd
    Derudover har vi oplevet, at forældre og nogle gange skoleledelsen kun ser det som en løsning, at kommunen kommer og ‘bygger problemerne væk,’ hvor løsningen måske mere skal findes hos adfærden blandt elever og forældre. Nogle af udfordringerne kan derfor løses ved også at tænke i adfærdsløsninger. Via spørgeskemaer har vi oplevet forældre fortælle, at en prøvehandling har åbnet deres øjne for andre måder at komme i skole på.

  4. Besparelser på asfalt

    Når adfærd spiller en større rolle, vil der ofte kunne spares på dyre anlægsprojekter. Asfalt og kantsten koster bare mange penge og hvis det er muligt at finde frem til nogle mere lavpraktiske løsninger, vil der være penge at spare. Samtidig er der også tale om en besparelse i form af et mindre resurseforbrug. Vi mener at de fysiske tiltag er vigtige for at guide trafikanterne, men det er ofte muligt at begrænse omfanget vha. en adfærdstilgang.

 


Trafik i Børnehøjde har modtaget støtte til projektet ’Elever som trafikeksperter’ fra Villum Fonden, Novo Nordisk Fonden og Østifterne. Projektet udføres over fem år frem til 31. december 2028. 

 
Forrige
Forrige

Kan elever i udskolingen motiveres til at udvikle trafikløsninger? 

Næste
Næste

Webinar om ‘Elever som trafikeksperter’ med IDA