Hvordan skaber vi ejerskab i trafikprojekter?
Som trafikfaglige aktører tror vi på, at løsninger bliver stærkere – og mere bæredygtige – når de mennesker, der skal bruge dem, også er med til at udvikle dem. Derfor er det afgørende for os, at de børn og unge, vi inddrager i vores trafikprojekter, oplever, at deres bidrag er vigtige for projektets succes.
Vi arbejder bevidst og målrettet med at skabe ejerskab blandt både elever og lærere i de trafikprojekter, vi gennemfører på skoler.
Hvad betyder ejerskab?
Ejerskab handler om, at deltagerne oplever sig selv som medskabere og medejere af en proces. Det indebærer tre centrale elementer:
Følelsesmæssig tilknytning: “Det her betyder noget for mig.”
Ansvarsfølelse: “Jeg har en rolle i at få det til at lykkes.”
Indflydelse: “Jeg har været med til at forme det.”
Genkendelighed: “Se - det har jeg fundet på”
I vores skoleprojekter arbejder vi aktivt med alle fire dimensioner.
Følelsesmæssig tilknytning
Vi involverer eleverne allerede fra projektets begyndelse, så de oplever, at deres egne oplevelser, iagttagelser og idéer er en værdifuld del af arbejdet med at forbedre trafiksikkerheden.
Et godt eksempel er et projekt i Assens Kommune, hvor læreren forud for vores besøg havde introduceret projektet i klassen. Elevernes første reaktion var: “Hvordan skal vi kunne hjælpe med at forbedre trafikken? Det ved vi da ikke noget om.”
Men den opfattelse ændrede sig hurtigt. Da vi begyndte at kortlægge trafikken sammen med eleverne og tale med dem om deres daglige skolevej, blev det tydeligt, hvor meget viden de faktisk havde – og hvor vigtigt det er for dem, at skolevejen opleves som tryg og sikker.
Eksempel på elever der tager ejerskab - Kirkebakkeskolen i Vejle
De tre fotos herover viser et eksempel på elever, der tager ejerskab for en kampagne, der skal få flere til at cykle og gå i skole. Eleverne har udviklet et univers med en fortælling der skal motivere især mindre elever på skolen. Som det fremgår er eleverne med i hele processen fra ideudvikling, til produktion og opsætning. Når elever føler at det er deres ide, opstår ejerskabet.
2. Ansvarsfølelse
For at skabe en stærk ansvarsfølelse hos eleverne, sørger vi for, at alle har en konkret rolle i projektet – og at rollerne varierer.
Projektforløbene starter typisk med fælles opgaver, fx trafikobservationer og idéudvikling. Senere differentieres opgaverne, så eleverne bidrager med forskellige kompetencer og interesser. Nogle designer kampagnematerialer, andre medvirker til at optage video til kommunikation, nogle holder tale for skolens øvrige elever, og andre underviser yngre klasser i trafiksikkerhed.
Det centrale er, at hver enkelt elev oplever, at netop deres indsats er vigtig for, at projektet lykkes.
3. Indflydelse – uden at gå på kompromis
Det er vigtigt, at eleverne afslutter projektet med en klar fornemmelse af, at de har haft reel indflydelse på både løsningerne og den kampagne, der udarbejdes.
Vi balancerer indflydelse med kvalitet og helhed. Derfor udvælger vi fx enkelte af elevernes designs til at indgå i flyers, klistermærker og plakater – men det er ikke altid de samme elever, der får lov til både at designe, medvirke i video og holde tale. Det er vigtigt, at projektet ikke kun bæres af de mest udadvendte elever, men at alle i klassen føler sig repræsenteret og værdsat.
Her spiller lærerne en vigtig rolle i fordelingen af opgaver. Det giver også dem en følelse af ejerskab, og sikrer en lokal forankring.
4. Genkendelighed og forankring
Ejerskab handler også om genkendelse: Når eleverne efter projektet ser deres idé blive brugt i virkeligheden – fx som en konkret trafikløsning ved skolen eller en kampagnemaskot malet på skolevejen – styrker det oplevelsen af, at deres bidrag har værdi og gør en forskel.
Vi oplever, at denne målrettede tilgang til inddragelse og ejerskab ikke bare øger elevernes engagement – den skaber også løsninger, der holder bedre i praksis. Forankringen bliver stærkere, fordi børn, forældre og skolen har været med hele vejen.
Trafik i Børnehøjde har modtaget støtte til projektet ’Elever som trafikeksperter’ fra Villum Fonden, Novo Nordisk Fonden og Østifterne. Projektet udføres over fem år frem til 31. december 2028.