Hvordan ser en god skolevej ud – set fra børnehøjde?
Skolestarten er så småt i gang efter en lang sommerferie, og hver morgen bevæger tusindvis af børn sig gennem byens rum mod deres skole. For mange voksne er det en rutine – men hvordan opleves skolevejen egentlig fra et barns perspektiv?
Hvad gør en skolevej tryg, overskuelig og behagelig, når man er mellem 6 og 12 år?
Med afsæt i fondsprojektet "Elever som trafikeksperter" undersøger vi i dette blogindlæg, hvornår børn oplever deres skolevej som god – og hvilke forslag de selv har udviklet for at øge trygheden.
Børns perspektiv: Oplevelser frem for data
Når børn beskriver deres ideelle skolevej, bruger de ikke tal og diagrammer. De taler i følelser, billeder og oplevelser.
Færre biler – mere tryghed
Et gennemgående tema er ønsket om færre biler foran skolen. For mange børn er biler forbundet med uforudsigelighed. Flere fortæller, at de føler sig utrygge, når biler kører tæt på dem – især bagfra – mens de cykler i vejkanten.
Mange elever peger også på, at trængsel og biler, der bakker ved skolens indgang, skaber usikkerhed. Især elever i alderen 8–12 år fremhæver utryghed ved parkerede biler langs skolevejen. De frygter, at bildøre pludselig åbnes, og at de må svinge ud på kørebanen. De ønsker færre parkerede biler nær skolen og bedre oversigtsforhold.
Løsninger
Flere elever har foreslået bilfrie zoner og tydeligt afmærkede afsætningspladser tæt på skolen – løsninger, der allerede har skabt øget tryghed ved fx Dalby Skole i Kolding og Tommerup Skole i Assens. Læs mere om projekterne i tidligere blogindlæg via nedenstående links:
Klar opdeling og markering på stier
Børnene giver generelt udtryk for, at "delte stier" virker utrygge. Når fodgængere og cyklister deler samme areal, oplever børnene ofte, at de har svært ved at finde ud af, hvor de skal placere sig, og at cyklisterne dominerer stien.
Derfor foreslår mange elever, at stier opdeles tydeligt med markeringer direkte på asfalten, så det klart fremgår, hvor der må cykles, og hvor fodgængere skal færdes.
Farver, figurer og fortællinger
En anden måde at skabe tryghed på skolevejen er at bruge farver og figurer. Mange elever udvikler en maskot, der fungerer som symbol for den nye skolevej. Der ønskes også farverige elementer for at gøre ruten hyggelig og genkendelig, især for de yngste elever.
På Dalby Skole i Kolding udviklede eleverne fx maskotten Olga, som gav navn til en ny skolevej. På Kirkebakkeskolen i Vejle skrev eleverne en historie, hvor maskotterne indgik, herefter blev forskellige figurer fra fortællingen placeret langs ruten, så eleverne kunne følge dem hele vejen til skole.
Konklusion
På baggrund af vores erfaringer fra projektet ’Elever som trafikeksperter’ peger det på, at det øger børns oplevelse af tryghed på skolevejen, hvis følgende ting er til stede:
Færre biler tæt på skolen
Bilfrie zoner og sikre afsætningspladser
Tydelig opdeling af stier
Farver, figurer og fortællinger
Trafik i Børnehøjde har modtaget støtte til projektet ’Elever som trafikeksperter’ fra Villum Fonden, Novo Nordisk Fonden og Østifterne. Projektet udføres over fem år frem til 31. december 2028.